Ja, hvor er vores energi henne??
Jeg vil love dig at en del af den er ikke hvor den skal være, og hvor meget afhænger af hvor meget du er i kontakt med dig selv, hvor meget du tager dig af og passer på dig selv – og hvad mener jeg så med det??
Livet er faktisk noget helt andet end det vi til daglig ser, det er naturligvis en del af livet, og det er naturligvis en vigtig del af livet ligeså, men den ophøjelse til det som værende selve livet, og meningen med det hele, den fysiske materielle del, er meget forfejlet – det er næsten så langt fra hvad livet er som vi kan komme, faktisk har vi kun taget nogle få skridt i den “rigtige” retning, for faktisk er den fysiske materielle side af livet at betragte som den “døde” side ved livet – alt skabt har en begyndelse og en slutning, alt fysisk er skabt, og har dermed en begyndelse og en slutning – det er på “den anden side”, på skaberens side, at det virkelige liv er, og det er der vi virkelig har hjemme.
Nu står vi her i den fysiske og meget materialistisk orienterede verden, hvor der stort set ikke findes andet end og krav og forventninger, vi farer rundt fra Herodes til Pilatus, vi aner knapt hvad der er op og hvad der er ned – og alt dette gør vi på baggrund af forventninger, og naturligvis er nogle af forventningerne vore egne, nogle er gyldige på baggrund af vort udviklingstrin, og gør dermed at det er som det skal være, andre, og dem som måske er de værste, er dem som kommer fra andre end os selv, dem som ligger som en svøbe over vores kultur og vores liv.
Det der menes med overskriften, er at vi har så meget fokus på det at blive svigtet at vi glemmer at kigge efter om svigtet gemmer på noget som faktisk er værre end selve det at blive svigtet – det er naturligvis ikke rart at opleve et svigt, men selve svigtet kan faktisk dække over noget som giver en værre følgevirkning end oplevelsen af selve det at blive svigtet – og ja, kombinationen bliver så eftrerykkelig cementerende af det der ligger gemt bag svigtet ..
Lad mig forklare hvad jeg mener ..
Jeg er lige vågnet efter en af de mærkligste drømme jeg har haft – og så kan man så med rette spørge, “Hvad er drøm, og hvad er virkelighed ?”
Kort fortalt, en drøm med nogle mennesker i, på et sted, samt med nogle hændelser som overhovedet ikke hænger sammen, og som slet ikke fysisk kan lade sig gøre eller giver nogen mening ..
For at forstå hvorfor tålmodighed er en falsk følelse skal vi kigge på dens modsætning – utålmodig, det ikke at være tålmodig – for ved at analysere hvad utålmodighed er, og hvor det stammer fra, da bliver det tydeligt at tålmodighed er en falsk følelse – en følelse afledt af noget andet.
Vi kan alle blive enige om at utålmodighed er en frustrerende følelse at stå med, fordi vi ikke får opfyldt det “behov” som vi så brændende ønsker at få opfyldt, og at tålmodighed som er den modsatte følelse derfor må være det vi skal stræbe efter – den følelse som samtidig skal fjerne den ledsagende følelse – frustration – men intet kan være mere forkert.
Her hvor vi står i et enkelt liv og kigger op, er vort udsyn utroligt begrænset – det udsyn vi har dækker over så lille et område, og dermed er også vor forståelse af de ting vi oplever så utroligt begrænset – forestil dig at kigge op fra et puslespil med 10.000 brikker i – du er blot en enkelt lille brik midt i det hele – midt i hele din serie af liv – midt i serier af oplevelser – og midt i skæbnens tilbagenvenden til sit ophav.
Hvor har vi uendelig travlt med at tro at vi altid ved bedst, lige meget hvad vi bliver stillet overfor – men hvor er det pudsigt hvor mange gange det går galt for os – hvor mange gange vi “slår hovedet ind i en mur” fordi verden, livet, virkeligheden ikke lige så ud som vi havde tænkt os, eller opførte sig som vi havde forventet.
Det ved jeg ikke – et sted på min vej – ligesom vi alle er på vores vej – hver vores vej – på vej mod at gøre os selv hele igen.
Nogle med veje hvor det nærmest er at betragte som at køre med gps, man køre stille og roligt frem uden større problemer til sit mål – livets endelige – den såkaldte “død” – andre veje minder måske mere om et Paris Dakar eller en bjergklatring, begge med bind for øjnene – og det kan jo unægteligt kun føre til “afveje” og “uheld”, kollisioner af enhver art, både fysisk og psykisk – og den tredje vej er en blandet vej, hvor man har en gps som til tider virker, og andre gange ikke – hver har vi vores skæbne – hver har vi vores vej i livet.
Mange har travlt med at bruge planeterne i deres horoskop som undskyldning for at de opfører sig på den og den måde, at det er den og den planets skyld at de er som de er, og at de gør som de gør, at de ikke kan gøre for det, de er i planeternes vold.
