Gransk dine forældre – del 1

Written by Carsten on . Posted in Oplevelser

Vi har i snart årtier vidst at børn kopierer deres forælde, pigerne primært moderen og drengene primært faderen. De kopierer alt fra fysiske træk som at halte eller en bestemt måde at sidde ved bordet på, men også psykiske reaktionsmønstre kopieres, og faktisk skræmmende meget ned i detaljen.

Jeg var hos min kinesiolog for ca. et par måneder siden, hvor jeg selv fik syn for sagen, og faktisk i en grad som er ret overrsakende og faktisk særdeles skræmmende, og som bør vække til eftertanke hos enhver der har børn.

Vi ved fra forskningen hvor påvirkelige børn er når de op til syv år, hvordan alt bare tages ind uden filter og bare optages som sandheder om verdenen og livet, men vi er langt mere påvirkelige end dette, vi er faktisk påvirkelige meget længere op i alderen, og som teenager er vi stadig meget påvirkelige. Naturligvis skal det der sker, være af en kraftigere eller alvorligere karakter, da vi jo har dannet noget af vort eget selv og vor egen opfattelse af det hele.

Tilbage til min oplevelse hos min kinesiolog. Da jeg var 14 år, opdager jeg at min far er min mor utro, og uden videre omtanke, samler jeg beviser for det og afleverer dem til min mor – som i nok kan regne ud, så faldt dette nok ikke i god jord hos min far, ikke at han nogensinde sagde noget, men det har bestemt gjort sit til at hans kritik af mig fik en særlig skarphed.

Af en eller anden grund, så har jeg altid taget min mors parti, jeg har altid set at hun var den svageste af de to, og altid været beskyttende over for hende, hvilket jeg også var i denne situation – men hvad jeg ikke lige havde forventet, det var at jeg var så meget på min mors side, at jeg endte med at overtage hele hendes følelsesregister for det skete.

Et hav af følelser som intetværd, fastlåsthed og magtesløshed, presset, skamfuld, frustration samt et par andre stykker jeg ikke lige husker nu. Alle de følelser har jeg båret rundt på siden da, for jeg oplevede jo hvor ked af det og frustreret min mor var, og da jeg følte så meget med hende, indlevede jeg mig så meget i hende og det hun oplevede, at jeg råt kopierede alle hendes følelser.

Det er følelser jeg har båret rundt på i mange år og været underlagt psykisk, og faktisk har nogle af dem undret mig, for selvom jeg har fået forløst nogle oplevelser som har kunnet afstedkomme nogle af disse følelser, så kom de ikke ud af mit system, men blev der – og det viste sig pludseligt hvorfor.

Jeg har mange gange oplevet at gå væsentligt mere afslappet fra min kinesiolog end da jeg kom til ham, når vi har fået fundet nogle årsager til de følelser som har siddet fastlåst i mit system – men intet overgår dette. Jeg følte særligt en afspænding i min venstre side, altså den feminine og modtagende side, og sjovt nok har den voldt mig ret så mange problemer gennem de senere år, men pludselig blev det hele mere eller mindre forløst, og det var som om min krop rettede sig op i den side.

Vi har som sagt i årtier vidst at vi som børn kopierer en masse fysiske måder at agere på samt psykiske ligeså, men der er altså et aspekt mere, og det er at vi er i stand til at kopiere og overtage deres følelsesmæssige tilstande også – og det er ret så skræmmende, særligt når man kigger på at det her foregik i en alder af 14 år.

Så hvis der er ting, mønstre eller reaktioner ved dig selv som du ikke rigtigt forstår, så prøv at kigge efter dem hos dine forældre og husk at tage deres indre følelsesmæssige tilstande med, kig på hvordan de hver især har følt sig, se om der er nogle sammenhænge med dig selv, og kig da efter om du har nogle oplevelser i dit eget liv hvor de evt, kunne stamme fra. Kan du ikke finde nogle der lige springer i øjnene, så kan du have kopieret dem fra en af, eller begge, dine forældre, hvilket så gør at du også skal granske hvilke stærke oplevelser du har haft, hvor du evt. kan have involveret dig for meget.

Det er naturligvis noget der er meget svært at gøre selv, sådan rigtigt i dybden, men noget kan vi godt gøre selv, og blot det at blive bevidste om det, kan skabe ikke sjældent store forandringer.

Jeg er meget tilhænger af kinesiologien, fordi at man med den er i stand til at smutte bag om sindet og ego’ets kontrol og få direkte svar fra kroppen om tilstanden. På den måde kan vi ikke snakke udenom, vi kan ikke bilde terapeuten en historie ind, men må krybe til korset – det interessante i den forbindelse, er at vi faktisk ikke på den måde kommer til at krybe til korset, for det sker uden om sindet, det sker uden om ego’et, så de samme angst-mekanismer ikke sættes i værk på sædvanlig vis, og dermed får du ikke den samme angstfulde oplevelse som hvis du talte om den og på den måde nærmest genoplever den.

For optaget af detaljen

Written by Carsten on . Posted in Min vej, Oplevelser

Vi har et så stort forkus på detaljerne, at vi helt overser helheden. Alle steder ses det. Lægeverdenen som jeg selv er i kontakt med grundet diagnosen Morbus Crohn, har så travlt med at finde en enkelt detalje som udløser denne sygdom – men den findes ikke, for det er et sammensurium af ting der gør det. Det er de “mange bække små, der bliver til en stor å” – svaret ligger ikke i detaljen, men i helheden.

Muligvis er nogle mennesker ved et skifte i bevidsthed fra materialistisk til spirituel, men “aben flytter med”. Der sker det samme igen. Kaos-teorien som udspringer af de kvantefysiske observationer af energien, har fremsat den berømte sætning, at skulle en sommerfugl blafre med sine vinger her, vil der på den anden side af kloden opstå en tsunami – igen et overdrevent fokus på detaljen.

En del mennesker har så overtaget denne og trukket den ned over alt hvad de oplever i deres liv, alt har meget stor betydning. Muligt nok har dette med at en sort kat der krydser din vej, bringer ulykke, bund i overtro, men princippet er det samme – et for stort fokus på detaljen. Ja, hvis du er dybt optaget af den kat, så mister du nærvær, og du vader måske lige ind i et skilt, og dermed tiltrak du dig selv ulykken.

Der hvor denne “historie” kommer ind, det er ved dette at forstå sine drømme. Jeg har i noget tid drømt en masse drømme, ligegyldige drømme uden reelt indhold, uden nogen mennesker jeg kender og dermed blottet for reference til det der kaldes dags-rester, men jeg er altid vågnet med en uro og angstlignende følelse i kroppen – helt uden forbindelse til drømmene, intet ubehageligt drømt, ikke noget direkte link i detaljen i de enkelte drømme. En god ven siger velmenende til mig, da hans kæreste interesserer sig meget for drømmetydning, at de har et budskab, jeg skal undersøge dem. Og her skrider læsset igen – for stort fokus på detaljen.

Det interessante er at jeg faktisk har fat i budskabet, det giver ikke mening for mig, jeg er bare ikke klar over det. Så vågner jeg igen med den samme følelse ovenpå nogle drømme som ikke har noget budskab i sig selv, ikke giver mening af nogen art, og jeg beslutter mig for at teste det kinesiologisk. Nu er det det begynder at blive interessant, for hvad jeg finder frem til, er at det er følelsen uforstående der skaber uroen og angstfølelsen, og nærmere undersøgelser afslører at det stammer fra da jeg var 10 år gammel, hvor jeg kom hjem efter at have flyttet til en ny skole og grædende fortalte at jeg var blevet mobbet. Det havde jeg aldrig prøvet før og det var naturligvis ikke en særlig behagelige oplevelse, men mine forældres respons var, at det havde jeg da nok selv været ude om, så det var min egen skyld.

Som du nok kan regne ud, var det et pænt stort chock for mig, og det var virkelig også en ko-vending, jeg havde aldrig oplevet dem være sådan over for mig før, og jeg husker tydeligt den osteklokke jeg havnede i, der var min verden derinde, og så var der den anden verden derude – og den kunne jeg ikke regne med, ikke stole på. Som 10 årig forstår de fleste ikke ret meget af livet og det gjorde jeg heller ikke, og når ens forældre pludseligt på denne måde vender sig mod en og trækker tæppet væk under fødderne på en, så er det pænt angstfrembringende – for pludseligt er dem der skulle være der og passe på dig, der ikke, de er faktisk hoppet over på fjendens side.

Koblingen i dette her, ligger i at jeg var fuldstændig uforstående over for hvorfor de opførte sig som de gjorde over for mig, og det gav mig angst fordi hele mit sikre fundament forsvandt som dug for solen under mig, og som 10 årig er der ikke meget i verden man kan klare selv, man er overladt til den.

Og nu giver det hele pludselig mening. En række drømme som i sig selv ikke bærer noget budskab og dermed ikke giver nogen mening og derfor efterlader mig uforstående og samtidig ledsaget af en følelse af uro og angst. Det var jo lige netop det der skete da jeg var 10 år, der opstod en situation som var mig komplet uforståelig og som skabte en fundamental angst i mig.

Og hele humlen i dette her, er at fokus på detaljerne, de enkelte drømme, ikke gav svaret og slet ikke kan det, for svaret ligger i helheden, det ligger i den følelse som skabes af drømmene samlet set. Alle drømmene gav ikke mening i sig selv, de havde ikke noget særskilt budskab, men samlet set var den røde tråd at de ikke gav mening, og dette var så fra da jeg var 10 år koblet til følelsen af uro og angst.

Min pointe er at dette for store fokus på detaljerne, gør at vi i mange situationer mister budskabet, vi ser det slet ikke – vi ser ikke skoven for bare træer. Du kan kun se en skov som skov, hvis du trækker dig på afstand af den og ser den som en helhed, ellers ser du bare en masse individuelle træer, nøjagtig som jeg så en masse individuelle drømme.

Så derfor hvis du oplever nogle af de samme ting igen og igen, så prøv at skabe lidt afstand til dem, se dem samlet set, se dem som en helhed – for måske ligger budskabet lige netop der 🙂

Hvor er jeg ??

Written by Carsten on . Posted in Min vej

Det ved jeg ikke – et sted på min vej – ligesom vi alle er på vores vej – hver vores vej – på vej mod at gøre os selv hele igen.

Nogle med veje hvor det nærmest er at betragte som at køre med gps, man køre stille og roligt frem uden større problemer til sit mål – livets endelige – den såkaldte “død” – andre veje minder måske mere om et Paris Dakar eller en bjergklatring, begge med bind for øjnene – og det kan jo unægteligt kun føre til “afveje” og “uheld”, kollisioner af enhver art, både fysisk og psykisk – og den tredje vej er en blandet vej, hvor man har en gps som til tider virker, og andre gange ikke – hver har vi vores skæbne – hver har vi vores vej i livet.

Det behøver ikke betyde at vi ikke er bevidste i livet og det der sker omkring os – det betyder blot at vi har skabt en skæbne som kræver lidt mere af os, måske til tider en hel del mere af os – Martinus siger også dette at vi kan have inkarnationer med koncentreret skæbne, altså liv med en meget forceret udvikling – liv med megen smerte og lidelse som er med til hurtigere at gøre os mere kærlige og humane.

Det er bestemt ikke lige sjovt at stå i et liv med koncentreret skæbne, eller et med meget små hvilepauser i – det kan til tider kræve mere end vi tror vi rummer, mere end vi tror vi kan holde til – og det mest fantastiske er at komme ud på den anden side af det, for pludselig står vi med et meget klarere syn på livet og de ting vi lige har oplevet – et syn som faktisk kan ændre hele vort syn på livet, og den måde vi opfatter det på – det svarer til at kravle op af et bjerg, der kan være skyer undervejs som gør opstigningen problematisk, og som kan give os sår og skrammer – men når vi så kommer op over skylaget eller det opløses, så har vi lige pludselig fået et meget mere fantastisk syn ud over dalen, vi kan se mere nu, en større helhed, og vi får en større forståelse af hvordan det hele hænger sammen.

Et af de vigtigste elementer i denne “opstigning” er at kunne stille sig selv et meget væsentligt spørgsmål – Hvorfor ??

Hvorfor sker de ting jeg oplever ?? – Hvad skal jeg lære af dem ??

Denne vinkel stiller dig og det oplevede i et helt andet lys end den gamle velkendte smertefulde offer-/martyriumstilstand, hvor du føler dig forfulgt af “uheld” og “uden skyld” – men du er ikke “offer”, du er ikke “uden skyld” – du har selv skabt din skæbne – og det er jo det herlige ved det hele, for da har du selv mulighed for at ændre på den, handle anderledes end du tidligere har gjort, og dermed skabe en mere behagelig fremtidig skæbne.

Spørgsmålet hvorfor ?? gør at du sætter dig selv lidt ud på sidelinien og kan observere dig selv og det oplevede med lidt mere objektive øjne, og dermed undersøge det hele lidt på afstand, prøve at finde ind til kernen – hvad er det jeg skal lære ?? – i starten er det måske ikke lige det nemmeste, men da du var et år var at gå heller ikke lige det nemmeste – det kræver øvelse – men du vil ret hurtigt se hvordan det du oplever ændrer karakter, at det du næstefter vil opleve af lignende art, ikke er helt så voldsomt igen, at det har aftaget lidt i styrke, for du har nu lært noget – du har ændret din skæbne til en mere behagelig en 🙂

Og det herlige ved det hele er at du får et mere afslappet forhold til livet – det begynder lige pludselig at give mening – du begynder lige pludselig at kunne se et formål med de ting der sker, og det du oplever – og du kan dermed begynde at lytte til det, aktivt deltage i dit liv, ændre vej alt efter hvor meget modstand eller medvind du oplever den pågældende vej du går, og dermed få et mere behageligt og glædesfyldt liv 🙂

Vi forstår så lidt..

Written by Carsten on . Posted in Min vej

Vi farer rundt efter så mange besynderlige ting i denne verden – og vi forstår så lidt..

Vi forstår faktisk stort set ikke engang hvorfor vi farer rundt efter de ting, ting som aldrig på nogen måde kan give os virkelig lykke og glæde – ting vi bare må ha, og efter lidt tid står de ovre i hjørnet, og vi er atter på jagt – på jagt efter hvad ?? – nye ting..

Men til hvad nytte ?? – vi farer rundt og har fokus i den ydre verden – vi tror at derude er det, det vi søger – det er lige derude – vi skal bare finde det først – men vi finder det aldrig – for det findes kun i os selv – det der kan slukke den indre uro findes kun i os selv – en indre uro kan aldrig slukkes af en ydre ting – en åndelig sult kan aldrig mættes af noget fysisk.

Først på det tidpunkt hvor vi begynder at vende blikket indad – da begynder vi at finde den ro vi søger – det der kan stille vores indre uro, mætte vores åndelig sult – for det er en åndelig sult, det er en længsel efter at komme hjem – vi kan via vores EGO bilde os nok så mange ting ind, vi kan søge nok så meget ude i verden, højt og lavt, nært og fjernt – men først når vi søger inde i os selv finder vi det – finder vi ro.

Kig på dem som har fundet ro – hvor har de fundet den – og hvad har de gjort for at finde den – nemlig, de har givet slip på det ydre og overgivet sig til det indre..

Først nu her seks år efter begynder jeg i dybden at forstå hvad jeg så dengang, jeg så at alt det vi render rundt efter er ren illusion – illusion forstået på den måde at vel er det her, men det har ingen betydning – kun den betydning at vi ska finde ud af at det ingen betydning har – før kan vi ikke vende hjem – før kan vi ikke vende vores søgen i den rigtige retning – indad.

Og det gælder virkelig alt – alle fysiske ting vi render rundt efter, ja selv den kærlighed vi tror vi søger, finder og oplever her i den fysiske verden – den er en illusion – den er ikke virkelig – den er ikke ægte – åhh, vi skal bare lige finde ham Mr. Right eller hende Prinsessen, så har vi kærligheden – nej, det har vi ikke – for den kærlighed vi oplever her er kun en stimulans – vores søgen efter kærlighed har kun ét udspring – og det er indefra – og defor kan du kun finde kærlighed ved at søge i dig selv – ingen andre steder.

Derfor når vi begynder at give slip på det ydre, give slip på alle tingene i den fysiske verden, ikke lader dem være de styrende i vores liv, men vender blikket indad – så finder vi ro – så finder vi kærlighed – og så finder vi hjem.

Nå så det kan de ikke ?? ;-)

Written by Carsten on . Posted in Min vej

Jeg sad i går aftes og var lidt træt af mine overspringshandlinger i forhold til at læse og lytte astrologi, specielt omkring Saturn – så jeg tænkte at jeg ville prøve lige at kigge i mit horoskop om jeg kunne se hvad det lige nu skulle gøre det særlig udpræget – for det er nemlig noget som er kommet for ikke så lang tid siden.

Men jeg får ikke øje på noget, og får lige pludselig den idé at trække et par tarotkort, det gør jeg af og til når jeg synes der er noget jeg lige behøver lidt hjælp til, jeg gør det på nettet på StjernePortalen – og når lige at tænke inden jeg trækker “det kan jeg da ikke bruge til noget, de kan da umuligt fortælle mig noget om hvor jeg skal lede astrologisk set for at finde mine blokeringer, det har jo intet med astrologi at gøre”

Og sjældent er mine tanker gjort mere til skamme end lige da, for godt nok sidder jeg og kigger og læser på de første to kort(jeg trækker som regel altid tre enkelt kort), og kan slet ikke se nogen sammenhæng med noget som helst, og trækker så det sidste kort “stokkenes 10”, og sidder lige så uintelligent og tænker “hvad kan jeg bruge det til?”

Så får jeg den indskydelse at læse kortet clairvoyant, for at se hvad selve kortet fortæller mig, og ikke den tekst de har skrevet på hjemmesiden – og hvad sker der så ??

Jeg får Gud hjælpe mig øje på at der er astrologiske symboler på kortet !! – der har sikkert været det på de andre også, jeg har blot ikke lagt mærke til dem – og der sidder Saturn lige så frejdigt og griner i toppen, og Skytten i bunden 😉

Så hvad er pointen her: Pas på med din begrænsende tankegang – intet er umuligt 🙂