Forventningens helvede

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Nu står vi her i den fysiske og meget materialistisk orienterede verden, hvor der stort set ikke findes andet end og krav og forventninger, vi farer rundt fra Herodes til Pilatus, vi aner knapt hvad der er op og hvad der er ned – og alt dette gør vi på baggrund af forventninger, og naturligvis er nogle af forventningerne vore egne, nogle er gyldige på baggrund af vort udviklingstrin, og gør dermed at det er som det skal være, andre, og dem som måske er de værste, er dem som kommer fra andre end os selv, dem som ligger som en svøbe over vores kultur og vores liv.

Alle forventningerne, uanset om de er vore egne eller andres, så stammer de fra den materialistiske opfattelse af at skulle opnå noget, at skulle blive til noget, opnå den og den status, blive “offer” for den og den ros eller dadel, og det er faktisk ligemeget hvilken form for opmærksomhed vi får ud af det, om det er den behagelige seen op til en, eller den ubehagelige misundelse, det er ligemeget, vi er mere end andre, og det kan EGO’et godt li’, det er faktisk det der driver det allermest i dag.

Og hvor vil jeg så hen med alt dette??

Jo, ser du, der er jo efterhånden nogle stykker som er ved at vågne op, og ligesom “se lyset”, at alt dette materialiste ræsen rundt efter sin egen hale, det er der ikke megen fornuft i, og slet heller hvis det er på andres foranledning, andres forventninger – det er et endeløst falsk begær, en unaturlig sult som kun fører mod afgrundens dyb, hvor stress, depressioner og andet “skidt” holder og venter på at slå klørene i os – vi er konstant sultne, bliver aldrig mætte, og halser bare afsted forbrændende masser af vital energi som ikke bliver genpåfyldt.

Så “ser vi lyset”, vågner op, “ser” at der faktisk er mere til end den fysiske verden, måske endda forstår at det faktisk er det primære som ikke er fysisk, og det fysiske som er det sekundære ved hele vores eksistens, ved selve livet, og vi kaster os fulde af lykkerus over vores nyopdagelse, vi kaster os ud i alle mulige bøger, foredrag, kurser, workshops og uddannelser for at få mere at vide, finde ud af mere om dette lykkebefordrende og rusgivende nye, og glemmer alt om hvor vi var for kort tid siden – men det har ikke glemt os ..

Sortseer tænker nogen måske, nu har vi lige fundet alt det nye og dejlige – og ja, det er da også fint, men vi har glemt hvor vi kom fra, vi har talenter og evner opbygget, næret gennem æoner af tid, inkarnation på inkarnation, lysende til perfektion, og lidt efter lidt går det op for os at “aben er flyttet med”, og forventningens helvede begynder at anes under overfladen, vi begynder måske at se en “finne” stikke op, og om kort tid vil vi se bæstet igen i fuld flor ..

Ja ja, alle er så kærlige og venlige i den såkaldte alternative og spirituelle verden, for måske mener vi at have “set lyset”, men vi har altså kun set en lille flig af det, og vi kan jo spørge os selv hvor vi kigger fra når vi kan “se lyset”, er det eneste sted hvorfra man kan “se lyset” fra, ikke “mørket”?, kan du se hvidt i hvidt, kan en maler male sit billede med hvid maling på hvidt lærred, og du kan se det? – nej vel – det er ganske vist at vi aspirerer mod “lyset”, men størstedelen af os befinder os stadig i “mørket”, og det er med det som baggrund at vi går “lyset” i møde, og med hele vores hovedsagelig materialistiske fundament, kaster vi os frådende ud i al den nye herlighed, blot for at opdage at forventningens helvede her lever i bedste velgående – nu er det blot på et nyt område EGO’et har fået sig plads at boltre sig på, nu har vi nye fine titler osv. vi kan “slå” hinanden oven i hovedet med, nu har vi nyt “guld og glimmer” vi kan bryste os med, nu har vi nye muligheder for anseelse, nye muligheder for at andre kan se op til os eller være misundelige på os – og atter er vi på vej mod afgrundens dyb, blot en ny afgrund, dog på et lidt højere niveau, men dog en afgrund, og hvor der igen venter stress, depressioner osv. på at slå klørene i os endnu en gang.

Der findes kun en vej væk fra denne afgrunds-kurs vi er på, og det er at vi må gøre op med dette forventningens helvede – der findes i bund og grund ingen forventninger til os, hvis man kan tale om at livet har en forventning til os, så er det blot at vi lever vort liv – ikke andet – der er ingen forventning om noget som helst, ingen forventning om at vi skal nå dit eller dat på den og den tid, intet som helst, og ved du hvad? – vi har hele det evige liv til det! – livet er evigt, der er ingen tidsramme på det, vi har masser af tid til at udfolde hvad vi end har lyst til, og det er faktisk det der er det altoverskyggende “Alfa & Omega” – at vi gør hvad vi har lyst til, at vi udlever vores lyst, vores helt egen personlige lyst, det er hvad livet i sin dybeste essens handler om – intet andet, intet mere, intet mindre 🙂

Trackback from your site.

Leave a comment