Livet er ikke som det ser ud

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Livet er faktisk noget helt andet end det vi til daglig ser, det er naturligvis en del af livet, og det er naturligvis en vigtig del af livet ligeså, men den ophøjelse til det som værende selve livet, og meningen med det hele, den fysiske materielle del, er meget forfejlet – det er næsten så langt fra hvad livet er som vi kan komme, faktisk har vi kun taget nogle få skridt i den “rigtige” retning, for faktisk er den fysiske materielle side af livet at betragte som den “døde” side ved livet – alt skabt har en begyndelse og en slutning, alt fysisk er skabt, og har dermed en begyndelse og en slutning – det er på “den anden side”, på skaberens side, at det virkelige liv er, og det er der vi virkelig har hjemme.

Naturligvis er den fysiske materielle verden ikke ligegyldig, den er en meget vigtig del af livet, og kan ikke undværes, den er i inderste essens redskabet for vore oplevelsessansers fornyelse – det lyder måske meget mærkeligt og utænkeligt, men for æoner af tid siden har vi siddet i et konstant “lys”, og der sker nøjagtig det samme som hvis vi sætter os til at stirre ind i 100 watts pære fra morgen til aften – vi bliver blinde – det er naturligvis en midlertidig foreteelse, men det samme gør sig gældende når vi har levet længe nok i den åndelige verden, og vi må tilbage i “mørket” for at få fornyet vort syn, blot er der her tale om alle vore sansers fornyelse, og ikke blot synssansen.

Det der som sagt er “problemet”, er at vi i vores materialistiske opfattelse er kommet afsted med en tro på at der kun eksisterer den fysiske verden, samt at der kun er dette ene liv, og set ud fra vort nuværende perspektiv, kunne det godt se ud til at være sandt – men i og med at vi vågner af vores “døs”, vågner af vores “sovende” tilstand, den fysisk materielle besættelse, bliver trætte af den umiddelbare meningsløshed vi vandrer rundt i, begynder vi at ane sammenhæng, vi begynder at ane orden i et tilsyneladende kaos, og ser at der faktisk er en dybere mening bag det hele, en mening som afslører sig mere og mere, jo mere vi retter vores nysgerrighed mod den, og vi vil til sidst begynde at forstå at den opfattelse vi har levet med i utallige inkarnationer, fremtræder mere og mere som en illusion, en illusion i den betydning at livet er så meget mere end det vi troede det var, at den fysiske verden, og den materielle vildfarelse kun er en meget meget begrænset del af selve livet, faktisk kun et meget lille udsnit deraf.

Naturligvis er alle de fysiske ting vi har i vores dagligdag for det meste nyttige, og det er heller ikke der “problemet” som sådan opstår, det er når vi havner så meget ved siden af os selv, at selve “tingene” bliver besættelsen, at det bliver selve det livet handler om for os – for da bliver livet til “døden”, “døden” fordi det kun handler om materielle “døde” ting – og som om det ikke er nok, så tager vores vildfarelse endnu et skridt i denne farefulde retning, vi bliver besatte af det fysiske, og de fysiske tings udseende, vi kaster nærmest i det sidste skridt her alt over bord, og falder på halen over det fordi det i vores opfattelse er “smukt”, “ser godt ud”, fuldstændig uden skelnen til indhold eller kvalitet – og her vi stort set så tæt ved det yderste punkt som vi kan komme – og det værste ved det hele, er at vi putter “mennesker” ind i denne “formel”, hvor vi ender med kun at vurdere dem ud fra deres udseende, intet andet, fuldstændig ligegyldigt hvilken personlighed eller evner og kvaliteter de har.

På vejen tilbage til livet, opdager vi som sagt noget meget mere interessant, vi opdager at der er en dybere mening bag det hele, vi opdager at det faktisk er den der er det afgørende, og ikke det fysiske materielle liv, de fysiske meterielle ting og deres udseende, vi opdager det virkelige liv bag de fysiske ting, og den fysiske verden, og vi glædes og begejstres – for en kort stund – ja, i starten for en kort stund, der er tale om et fokus og vaner opbygget gennem utallige liv, og det er som med alle andre “dårlige” vaner, det tager tid at lægge dem fra sig, og det tager tid at tillære nye – og vi må konstant være opmærksom på særlig vort EGO, det nyder i fulde drag at kunne veje “ting”, veje “menneskers” udseende, finde noget for bedre end noget andet, og som en anden konge bortkaste noget det ikke finder værdigt nok ..

Det er en tid hvor vi må være opmærksomme på hvad vores øjne fanger, hvad vi tænker, og hvorfor vi gør det, om det så er “smukke” kvinde eller mænd, biler, sko og tøj, huse, smykker og ædelstene, eller hvad det nu er vi er falden til besættelse af, og det er som regel flere slags “ting” på én gang – men hvad får vi ud af biler, sko og tøj, huse, smykker og ædelstene, samt alt det andet?? – kan det give os det vi virkelig mangler og søger, kan en “smuk” kvinde eller mand give os dette, blot fordi vi giver dem prædikatet “smuk”?? – kan de give os det nære møde, den varme og kærlighed som vi dybest set mangler og søger?? – Nej, det kan kun det virkelige møde mellem to “mennesker”, hvor det er den indre “værdi”, det der ligger bagved det fysiske udseende, bag den fysiske fremtræden – der hvor mødet sker på skaberens side, på livssiden – der finder vi det vi søger 🙂

Og ind til vi har fuldstændigt styr på det, og kan fastholde vort fokus på det der er det virkelige liv, og ikke blot det vi tror der er det, det fysiske, de fysiske ting og deres udseende, ind til da må vi hele tiden minde os selv om – at livet ikke er som det ser ud 🙂

Trackback from your site.

Leave a comment